Hvad er forskellen på filler og botox
Vi får ofte spørgsmålet fra nye kunder, der kommer til forundersøgelse hos Klinik Kronborg.
Hvis man aldrig er behandlet i en kosmetisk speciallægeklinik, kan det være svært at gennemskue, hvad behandlingerne kan, og hvad er forskellen er.
I dette blogindlæg vil du får klart besked om forskellen, og hvad Botox og Filler er, og hvad de kan bruges til.
Hvad er Botox?
Botulinum toksin er et neurotoksin – det betyder, at det påvirker nervesignaler. Botulinum toxin type A er også kendt under navne som Botox, Dysport og Vistabel.
Botulinum toxin dannes af bakterien Clostridium botulinum. Botulinum toxin og benyttes verden over, også i det Danske sundhedsvæsen til at behandle bla. spasmer, migræne og andre sygdomme og tilstande inden for den medicinske verden.
Kosmetisk benyttes Botulinum toksin til at reducerer rynker, og løfte områder i ansigtet. Doserne der benyttes til kosmetiske behandlinger, er meget små, i forhold til ”medicinske” doser.
Vi benytter fremover i teksten betegnelsen Botox, for Botulinum toxin type A.
Hvordan virker Botox?
Botox virker ved at blokerer signalerne fra nerven til musklerne, således at musklen slapper af og den ikke længere kan trække sig sammen.
Når musklen ikke trækker sig sammen, glattes huden som ligger over musklen. Netop derfor er Botox valget, når vi vil behandle dynamiske rynker (rynker forårsaget af muskelbevægelser). Det er f.eks. bekymringsrynker i panden, kragetæer ved øjnene og linjer mellem brynene.
Men Botox kan også løfte områder i ansigtet. Nedadvendte mundvige hvor årsagen er en aktiv muskel (depressor anguli oris) eller brynløft hvor man behandler den yderste del af musklen, der ligger rundt om øjet. (orbicularis oculi)
Botox kan også give en mere markeret kæbelinje, med botox handler det ikke om at tilføje volumen (som filler gør), men om at slanke og definere underkæben ved at afslappe bestemte muskler. ( den store tyggemuskel Masseter og Platysma som hæfter på kæbelinjen)
Når musklen afslappes over tid (typisk 4–8 uger), bliver den mindre i volumen, hvilket giver et mere V-formet ansigt og en skarpere kæbelinje.
Fra din behandling med Botox til begyndende effekt, går der ofte 2 til 5 dage, og den fulde effekt ca. efter 14 dage.
Botox holder ca. 3 måneder. Men det kan variere fra person til person, alt fra 2.5 måned til 5 måneder. Hvis man vedligeholder sin Botox, vil man ofte opleve en længere varighed.
Som bonus effekt, oplever mange kunder (afhængig af hvor der behandles) mindre hovedpine, færre smerter omkring kæben.
Derudover kan Botox også ses som en forebyggende behandling. Botox kan bremse og forebygge alders egn ved at reducere de muskelsammentrækninger, der med tiden skaber permanente rynker i huden.
sådan forebygger du rynker med botox
Hvad er Filler?
Filler er stabiliseret hyaluronsyre, der forekommer naturligt i kroppen og eksisterer i alle levende organismer. Filler er et naturligt forekommende sukkerstof, som findes i huden, bindevævet og øjnene.
Filler kan binde vand op til 1000 gange sin egen vægt, hvilket gør det ideelt til at give volumen, fugt og spændstighed i huden.
Filler har gennemgået en meget stor vækst og udvikling gennem de seneste år. Som kosmetisk sygeplejerske gennem efterhånden mange år, har jeg (Maibritt Kronborg) kunne følge udviklingen. Produkterne der benyttes til kosmetiske behandlinger i dag, har stor kvalitet, og teknikkerne der er udviklet, og er blevet mere præcise og skånsomme.
Netop derfor kan man, som rutineret behandler, benytte ganske få mængder produkt/filler og få nogle meget fine og naturlige resultater. Hos Klinik Kronborg er fokus altid på at opnå harmoniske og naturlige resultater.
Hvad kan filler bruges til?
Filler behandling er en populær kosmetisk procedure, hvor man injicerer hyaluronsyren for at forbedre, forebygge eller markere udseendet. Man kan i princippet behandle med filler på hele kroppen.
Behandling med filler bruges ofte til at reducere rynker, fylde læber, forme kindben, eller justere ansigtets konturer.
Processen er relativt hurtig, og der kræves typisk ingen eller minimal bedøvelse. Resultatet kan ses med det samme, dog kan man forvente det endelige resultat efter 14 dage, hvor filleren har lagt sig og trukket det væske til den skal. Effekten varer typisk mellem 6 måneder og op til 1 år, afhængigt af den anvendte filler og området, der behandles. Ofte ser vi også filler der holder i flere år.
Det er vigtigt at vælge en erfaren og kvalificeret behandler for at sikre et naturligt og sikkert resultat. Som med alle medicinske behandlinger kan der opstå bivirkninger som midlertidig hævelse, rødme eller blå mærker. Derfor bør man altid have en grundig konsultation, før man gennemgår en filler behandling.
Hos Klinik Kronborg er ønsket altid et naturligt resultat, der skaber harmoni. Vi er specialister med mange års erfaring i æstetiske behandlinger, du er derfor i sikre og trygge hænder hos os.
Det bør du vide før en behandling med filler
Rådgivning inden en kosmetisk behandling
Inden din første behandling med enten filler eller Botox, kræves det fra styrelsen for patientsikkerhed, at du får en forundersøgelse, dette gælder også når du skifter til en anden klinik.
Her får du mulighed for at få svar på alle dine spørgsmål. Hos Klinik Kronborg sætter vi god tid af, til at informerer dig om vores kosmetiske behandlingerne, og give dig en ærlig rådgivning ud fra dine ønsker. Det er vigtig du føler dig tryg og sikker inden din behandling.
Inden din behandling, vil vores kosmetiske sygeplejerske analysere dit ansigt for at forstå dine ansigtstræk, hudkvalitet, volumen, og asymmetri. Dette hjælper med at planlægge den mest naturlige og harmoniske behandling.

Din opgave er, at være tydelig omkring hvad du ønsker at opnå. Det giver os mulighed for, at give dig realistiske forventninger og forklare, hvad behandlingerne kan og ikke kan lave.
Kosmetiske behandlinger skal passe til den enkelte, derfor bruger vi aldrig udtrykket ”Sinatur behandling” eller ”standart behandling” om klinikkens behandlinger. Vi ønsker, og ved at alle behandlinger er individuelle. Hos Klinik Kronborg er alle noget helt særligt, og bliver behandlet sådan.
Høj standart og og mange års erfaring